Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs

Modeblogprisen 2015: Her er de nominerede

Årets nominerede til Modeblogprisen 2015 er netop blevet offentliggjort sammen med årets vært og jury.
Årets nominerede til Modeblogprisen 2015 er netop blevet offentliggjort sammen med årets vært og jury.

Mode-sitet miinto.dk afholder den årlige Modeblogpris 2015 d. 30 januar på Børsen i København, hvor værten bliver tv-personligheden Emil Thorup, som vil uddele i alt seks priser. Den sidste pris er ”Læserprisen”, som bliver fundet på baggrund af læsernes egen afstemning.

De nominerede i de fem kategorier er:

Årets nye modeblog
Polaris Journal (Louise Veng & Joshua Mark) Brasch On The Run (Frederikke Brasch) Figursyet (Julie Degn)

Årets personlige modeblog
Twin Peaks (Mette Marie Lei Lange), Marulyns Closet (Ditte Vallø) Whittaheart (Alberte Whitta), Mie Dina (Mie Dina Jensen)

Årets visuelle koncept
Polaris Journal (Louise Veng & Joshua Mark), Dansk Mode (Michael Schmidt),
By Pankalla (Patrick Pankalla)

Årets mandlige modeblog
Dansk Mode (Michael Schmidt), By Pankalla (Patrick Pankalla), Mike Afsharian (Mike Afsharian)

Årets kvindelige modeblog
Vilde Kaniner (Marie Stella Wibe Jedig), Fashionpolish (Sidsel Alling), Nemesis, Babe (Marie Myrhøj Jensen), Rainbow Dash (Caroline Plummer)

Mange interessante kandidater

Årets jury består af Mads Emil Møller (Owner & blogger på Créol Brothers), Camilla Frank (Chefredaktør på Fashion Post), Anne Christine Persson (VP & Development Director for DAFI og CPHFW), Rikke Agnete Dam (Moderedaktør for Børsen) og Kenny Aleksandr (Stylist og founder samt chefredaktør på Mandskabet).

“Bloggerscenen udvikler sig herligt hurtigt herhjemme, og det er super interessant at opleve, hvordan niveauet for ‘en god blog’ løfter sig næsten dagligt. En god modeblog rummer meget mere end et selfie af dit nyeste køb: Personlighed, evnen til at skrive kort, veloplagt og inspirerende og en varieret visuel oplevelse er gode kort, at have på Modebloggerhånden,” udtaler Camilla Frank på vegne af juryen.

Juryen har været omkring mange blogs, for at snævre feltet ind og finde de udvalgte bloggere til priserne.

”I opløbet til årets Modeblogpriser 2015 var der et tæt felt med mange interessante kandidater – og det har været en fornøjelse for juryen at besøge alle blogs i jagten på vinderne.”

Når Børsen bliver fyldt fredag aften med spændte og festklædte mennesker, er det fjerde gang, at Modeblogprisen bliver uddelt – godt taget imod af både bloggere, danske modemagasiner samt hos alle læserne.

Du kan komme med modeblogprisfesten ved at købe billet HER.