Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

Ugens regnskaber

Her kan du danne dig et hurtigt overblik over nogle af ugens mest interessante regnskaber.
Her kan du danne dig et hurtigt overblik over nogle af ugens mest interessante regnskaber.

Second Female leverede en af ugens bedste nyheder: En fokuseret satsning på vækst på udenlandske markeder samt en skærpet designprofil er blandt forklaringerne på et resultat før skat på 13,4 millioner kroner mod 7,6 millioner kroner i 2013. Læs FashionForums artikel om succesen ved at trykke her.

Minus efter minus hos Esprit

Hos Esprit var der knap så gode nyheder at hente. Her kunne man for fjerde år i træk konstatere røde tal på bundlinjen i den danske afdeling. Esprit de Corp, Danmark A/S, der er moderselskab til Esprit AS (Norge), Esprit Sweden AB (Sverige) og ESP Clothing Finland Oy (Finland) viste en nettoomsætning på 322,6 millioner kroner i regnskabsåret 2013 til 2014 mod 404,9 millioner kroner året før. Også bruttofortjenesten var nedadgående med 42,2 millioner kroner i regnskabsåret 2013 til 2014 mod 77,4 millioner kroner sidste år. Årets resultat efter skat blev minus 17,6 millioner kroner mod minus 10,8 millioner kroner sidste regnskabsår. Læs mere her.

Panuu er på den

Panuu er i vanskeligheder. Årets resultat blev på minus på 6,7 millioner kroner. Resultatopgørelsen viste et bruttotab på 3,8 millioner kroner mod en bruttofortjeneste i sidste regnskabsår på 2,5 millioner kroner. Ifølge dmogt.dk skriver revisoren under ‘Forbehold’, at selskabet ikke har formelle aftaler om ekstern kreditgivning for det kommende regnskabsår. Videre hedder det, at ”denne situation tyder på, at der er en væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften, hvorfor selskabet kan være ude af stand til at realisere sine aktiviteter og indfri sine forpligtelser som led i den normale drift. Vi tager derfor forbehold for, at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift.” Revisoren tilføjer, at årsregnskabet derfor ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2014.

Elton fortsætter opad

Det jyske damemærke Elton kunne til gengæld melde om fremgang for fjerde år i træk. Bruttofortjenesten steg fra 5,9 millioner kroner til 7,2 millioner kroner. Årets resultat efter skat endte på 1,1 millioner kroner mod 800.000 kroner året før. Egenkapitalen var ved regnskabsårets udgang på 4,6 millioner kroner skriver dmogt.dk.