Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Kriseramt Noa Noa endelig solgt

Efter længere tids forsøg på at slippe af med det danske mærke, er det lykkes kapitalfonden Axcel at komme af med Noa Noa, som overtages af  en mindre investorgruppe.
Efter længere tids forsøg på at slippe af med det danske mærke, er det lykkes kapitalfonden Axcel at komme af med Noa Noa, som overtages af  en mindre investorgruppe.

Axcel købte Noa Noa i 2007 for en samlet pris på omkring 1,2 milliarder kroner. I 2009 nedskrev Axcel værdien med 640 millioner kroner og i sommer nedskrev Axcel Noa Noas værdig med yderligere 450 millioner kroner.

Nordea har haft cirka 600 millioner kroner til gode hos Noa Noa og menes derfor at have været en af årsager til, det åbenbart har voldt Axcel problemer at få solgt Noa Noa. Imidlertid meddeler Axcel i en pressemeddelelse, at der i forbindelse med salget er indgået en aftale med hovedbankforbindelsen, Nordea, om selskabets kreditfaciliteter, sådan der er etableret en ny, styrket kapitalstruktur og derved skabt et langsigtet fundament for den fremtidige drift.

LÆS OGSÅ; “Kapitalfond vil forære Noa Noa væk til investorkreds”

Det danske mærke, der blev stiftet af brødrene Harald og Lars Holstein-Holstenborg i 1981 og har været kendt for en feminin og boheme-agtig stil, er ifølge pressemeddelelsen solgt til en mindre investorgruppe. Lars Holstein fortsætter som mindretalsaktionær. Christian Riisberg, der er bestyrelsesmedlem i Noa Noa, og Gustaf Örn, som er administrerende direktør i sportskæden Stadium, vil fremover indgå i bestyrelsen.