Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Article_Louis Vuitton drejer rundt om sig selv

Kom med 360 grader rundt om Louis Vuittons Spring/Summer 2011-kollektion.
Kom med 360 grader rundt om Louis Vuittons Spring/Summer 2011-kollektion.

I kampen om krydsfeltet mellem sociale medier og modeshows har Louis Vuitton taget ny ammunition i brug. Siden Louis Vuitton i 2009 integrerede Facebook og Twitter aktivt i sin kommunikationsstrategi, har udviklingen taget fart. Mange andre brands bruger internettet og de sociale medier aktivt, som fx Burberry, der giver en række udvalgte modebloggere lov til at live-streame deres Burberry Prorsum-shows under modeugerne i London. 

Nu har Louis Vuitton imidlertid taget endnu et skridt fremad, med lanceringen af 360 affotograferinger af hele showkollektionen. Kommunikationschef for Louis Vuitton, Antonie Arnault siger i en pressemeddelelse:

”Louis Vuitton har længe udforsket nye territorier indenfor den digitale verden. Denne gang er vi de første til at benytte interaktiv 360°-teknologi ved et modeshow. Vi er begejstrede over, at blot et par timer efter modellerne har forladt catwalken, vil brugerne kunne interagere med de forskellige looks, og derved fuldt ud nyde detaljerne ved den nye kollektion – præcis som sad de på forreste række.”

Lige efter showet, der selvfølgelig kan opleves live via Facebook, iPhone og iPad, vil alle modeller blive fotograferet af hele 52 kameraer, der på den måde vil sørge for, at modeinteresserede bagefter vil kunne få et ekstraordinært kendskab til kollektionen. Med motion-responsive-billeder kan brugeren selv afspille, pause og rotere 360 rundt om modellerne, og på den måde få et unikt indblik i SS11 kollektionen fra det franske luksusmærke. 

Louis Vuittons Womens Ready-to-wear Spring/Summer 2011 show vises i Paris onsdag d. 6. Oktober. 360 servicen vil være tilgængelig fra klokken otte samme aften.