Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Michael Kristensen forlader MI-NO-RO

Efter to år forlader Michael Kristensen posten som kreativ direktør for MI-NO-RO, det brand, han for to år siden lancerede med business partner Seyhan Melbye.
Efter to år forlader Michael Kristensen posten som kreativ direktør for MI-NO-RO, det brand, han for to år siden lancerede med business partner Seyhan Melbye.

I stedet skal Michael Kristensen fokusere på en lang række danske og internationale freelance-projekter.

”Det har været et spændende projekt at starte MI-NO-RO og designe en kollektion til den moderne karrierekvinde. Jeg ønsker MI-NO-RO og Seyhan held og lykke fremadrettet”, siger Michael Kristensen i en pressemeddelelse.

Sideløbende med MI-NO-RO har Michael Kristensen fungeret som kreativ direktør og designer på projekter for blandt andet Birger Christensen samt det asiatiske herremærke Jaspal. Det er dette arbejde, den danske designer nu fokuserer endnu mere på.

”Jeg glæder mig til at fortsætte mine mange designprojekter, som blandt andet rummer Jaspal Asia og Birger Christensen samt et nyt stort, spændende projekt, som lanceres i 2015,” fortæller Michael Kristensen.

Michael Kristensens sidste kollektion for MI-NO-RO er dermed den SS15-kollektion, der blev vist i august under Copenhagen Fashion Week ved et show på Orangeriet.

Michael Kristensen har over 20 års erfaring som designer og har tidligere været chefdesigner for COS og Matinique samt designet herretøj for både Day Birger et Mikkelsen og Hugo Boss.