Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Facebook-reklamer overhaler julekataloger

De danske butikker benytter sig i højere grad af Facebook end de klassiske julekataloger til at reklamere i julen, viser en ny undersøgelse.
De danske butikker benytter sig i højere grad af Facebook end de klassiske julekataloger til at reklamere i julen, viser en ny undersøgelse.

64 procent af de danske detailhandlere svarer i en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv, at de vil bruge Facebook som markedsføringskanal i julen.

Det er mere end de klassiske julekataloger, som godt halvdelen vil benytte sig af og en lille smule mindre end reklamer i aviserne, som 68 procent satser på.

”Det er et udtryk for, at vores medlemmer bruger alle kanaler for at nå kunder og potentielle kunder, og de er selvfølgelig til stede der, hvor kunderne er, og i dag er kunderne i høj grad til stede på sociale medier,” siger markedschef hos Dansk Erhverv Lone Rasmussen til detailfolk.dk.

Undersøgelsen viser samtidig, at kun seks procent vil benytte sig af Twitter i forbindelse med julehandlen, mens 16 procent vælger andre former for sociale medier.

Undersøgelsen er gennemført i oktober blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. I alt er der indsamlet 176 besvarelser.

Kilde: Detailfolk.dk