Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Udland

G-Star Raw og Stella McCartney forpligter sig på bæredygtighed

Gennem det nye bæredygtigheds-initiativ Fashion Positive Programme vil en række brands efterleve Cradle to Cradle-standarder og fremme udbredelsen af bæredygtige materialer.
Gennem det nye bæredygtigheds-initiativ Fashion Positive Programme vil en række brands efterleve Cradle to Cradle-standarder og fremme udbredelsen af bæredygtige materialer.

Fra og med 2016 vil modevirksomhederne Stella McCartney, G-Star Raw, Bionic Yarn, Loomstate og Saitex innovere deres materialebrug, så det lever op til Cradle to Cradle Certified Gold Standard.

Initiativet hedder The Fashion Positive Programme har fokus på bæredygtighed i forhold til både kemikalier, materialer, grøn energi, genbrug, vandforurening, og arbejdsforhold.

Vugge-til-vugge i stedet for vugge-til-grav

Cradle to Cradle-filosofien handler i grove træk om at skabe et positivt fodaftryk til gavn for eksempelvis miljøet frem for ’blot’ at forsøge at mindske sit miljømæssige fodaftryk. Det kommer til udtryk ved at se på et produkt i et cyklisk perspektiv frem for et lineært vugge-til-grav-perspektiv. Et eksempel er Pumas InCycle-kollektion, som brandet lancerede for knap to år siden, og som blandt andet bestod af 100 procent bionedbrydelige sneakers.

LÆS OGSÅ: ”Puma lancerer første vugge-til-vugge-kollektion”

Det overordnede formål med initiativet er at modevirksomhederne i regi af The Fashion Positive Programme skaber et ressource-bibliotek, hvor eksempelvis materialer bliver indekseret efter Cradle to Cradles Gold Standard. På den måde skal det blive lettere for andre at source innovative og bæredygtige materialer.

”Sammen skaber vi en vision i industrien, som handler om overflod frem for ressourcemæssig begrænsning. Vi ønsker smukt, must-have-tøj, der er fremstillet på en sådan måde, at alt og alle i hele forsyningskæden hjælper med at skabe denne bedre fremtid,” siger Lewis Perkins, der er senior vice president hos Cradle to Cradle Products Innovation Institute til Just-Style.

Kilde: Just-style.com.