Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Kom til Masterclass: Insourcing af produktion og nye partnerskaber i modebranchen

Hvad er mulighederne for at in-source produktion igen, og hvilken rolle kan det spille for dansk modes fremtid? Det er blandt emnerne, Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning sætter fokus på ved en gratis masterclass den 23. oktober i København.
Hvad er mulighederne for at in-source produktion igen, og hvilken rolle kan det spille for dansk modes fremtid? Det er blandt emnerne, Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning sætter fokus på ved en gratis masterclass den 23. oktober i København.

Den danske modebranche er, som resten af sine kollegaer i Europa, i dag ved at sætte spørgsmålstegn ved den intense outsourcing af produktion, der har fundet sted over de seneste 40 år.

Transportomkostningerne bliver højere og ikke mindst er der en stemning af, at vigtig knowhow går tabt, når al produktion ligger så langt væk fra innovationen.

Men hvad er mulighederne for at in-source produktion igen, og hvilken rolle kan det spille for dansk modes fremtid samt; hvilke nye partnerskaber skal branchen indgå for at udnytte mulighederne for insourcing?

Det vil Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning sætte fokus på ved en gratis masterclass den 23. oktober i København.

Målgrupper er små og mellemstore virksomheder i branchen, der i dag arbejder med produktion i andre lande, samt ikke mindst mindre hårdværksvirksomheder, der vil kunne vækste i samarbejde med designvirksomheder.

Ved denne masterclass vil dansk / serbiske designer Nana Aganovich og engelske Brooke Taylor fra det parisiske modehus Aganovich fortælle om, hvad det har betydet for deres design og business proces, at de har indgået samarbejdsaftaler med et lokalt produktionssted i Frankrig.

Deltagerne vil også gennem en rundbordssamtale blive præsenteret for lignende udviklingsmuligheder og tanker i Danmark.

Program:

12.30 – 12.40: Velkomst / Rasmus Nordqvist
12.40 – 14.00: Erfaringer udefra; gæsterne Nana Aganovich & Brooke Taylor fra det franske modehus Aganovich, deler ud af deres erfaringer med at in-source produktion og hvilken betydning det har haft i forhold til alt fra designproces til modtagelse hos kunderne.
14.00 – 14.15: Pause
14.15 – 15.00: Nicolaj Reffstrup (Ganni) fortællinger om tanker og erfaringer med produktion; hvor kan der være styrker at hente ved lokal produktion og hvor vil vi blive udfordret?
15.00 – 15.15: Pause
15.15 – 16.00: Paneldebat med Torben E. Hoffmann Rosenstock (Dansk Erhverv – WEAR), Thomas Klausen (DM&T) samt Betina Simonsen (Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning) taler om mulighederne for at skabe større udbud af produkti-onsfaciliteter i Danmark samt hvilke udviklingsmuligheder, der ligger for dansk mode.
16.00 – 16.30: Tanker fra salen

Masterclassen finder sted den 23. oktober fra klokken 12.30 i Kunstakademiets festsal. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest den 21. oktober til svea@innonetlifestyle.com