Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Google og LVMH slutter fred

Google har i en årrække solgt søgeord, der ifølge LVMH har ledt søgemaskinens brugere direkte hen til websteder, som solgte forfalskninger af brandet.
Google har i en årrække solgt søgeord, der ifølge LVMH har ledt søgemaskinens brugere direkte hen til websteder, som solgte forfalskninger af brandet.

Luksuskonglomeratet og Google har efter en 10 år lang juridisk strid om varemærkehenvisninger, besluttet, at de sammen vil bekæmpe reklame, der henviser til falske produkter online.

“Vi er meget glade for at vi er nået frem til denne aftale med LVMH og til at arbejde sammen om at løse problematikken om henvisninger til falske varer online. Det er vigtigt at opbygge et sikkert miljø for vores kunder og partnere, og vi vil fortsætte med at arbejde utrætteligt for at holde dem beskyttet online,” siger D’Asaro Biondo, der er Googles chef for det sydlige og østlige Europa, Mellemøsten og Afrika til Businesswire.

LÆS OGSÅ: ”LVMH funkler i første halvår”

Ifølge LVMH har Google efter sigende krænket modevirksomhedens varemærkerettigheder ved at sælge beskyttede søgeord. Ifølge LVMH resulterede det i, at Googles brugere blev henvist til onlinebutikker, der solgte falske produkter. LVMH mente i øvrigt, at det var med til at fremme salget af kopivarer på internettet generelt. Derfor sagsøgte LVMH Google for første gang i 2003 og har siden da ligget i juridisk tvist med Google.

Ifølge Bloomberg har Google siden 2012 lukket mere end 500 millioner links, der krænker ophavsrettigheder og foretager varemærkeovertrædelser. Derudover har Google indført et system, der filtrerer reklamer væk, som krænker ophavsretten.