Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Modeuge

Modeugen indefra: Jean//Phillip

CPHFW SS15. Designeren bag Jean//Phillip, Jean Phillip Dyeremose, har fundet inspiration til sin nye kollektion i massemorderens psykotiske univers.
CPHFW SS15. Designeren bag Jean//Phillip, Jean Phillip Dyeremose, har fundet inspiration til sin nye kollektion i massemorderens psykotiske univers.

Sommeren er over os – og det samme er Copenhagen Fashion Week. I denne og næste uge bringer FashionForum en stribe interviews med aktører fra den danske modebranche – både dem, der afholder modeshow og dem, der er på messerne. 

Hvad har inspireret dig til SS15-kollektionen?
SS15 kollektionen er baseret på massemordere og deres psykotiske måde at arbejde og være på. Især karakterer som Dexter (HBO-serie) og Hannibal Lecter har været en inspirationskilde.

Hvilke fordele mener du, der er ved at holde show?
Når du holder show, får du en anden mulighed for at vise dine ting frem. Billederne fra showet går som ofte viralt og ender på nettet over hele verden. Hvis du kun har en lookbook, skal du derimod kæmpe lidt mere for, at folk lægger mærke til dit brand.

Hvad glæder du dig mest til ved at holde show?
Den ’buzz og glamour’ der er omkring hele showet. Du har i seks måneder svedt over noget, der er overstået på otte min. Det er noget, jeg aldrig bliver træt af, og det er det hele værd.

Hvad er dine bedste råd til showdebuttanterne?
Det er meget simpelt – Learning by doing. Hold hovedet koldt og husk, at der ikke er andre end dig, der kan se, hvis der er fejl.

Hvilket modeshow har gjort størst indtryk på dig nogensinde – og hvorfor?
Det er Gareth Pughs første og eneste ’homme collection’ for mange år tilbage i Paris, det blev holdt på Plais De Tokyo. De var der alle sammen – Anna Wintour, Rick Owens, Kanye West – you name it. Det var det første show, jeg nogensinde så, og jeg var glad for at det foregik i Paris, hvor man virkelig opdager, hvad international ’showklasse’ betyder: stræb efter stjernerne og intet mindre.

Bruger du meget energi på at lave showpieces og hvorfor?
Ja i den grad. Mere end mange herhjemme. Showpieces giver karakter og edge og er med til – meget stærkere – at definere en kollektion fordi du går mere i ekstremerne med silhuetterne. Det er det, der for alvor er sjovt ved at designe en kollektion – jeg elsker det!

Hvordan ser din showdag ud, fra du vågner til du går i seng og hvad er din rolle i løbet af showet?
Jeg står som de feste meget tidligt op, og jeg får sjældent sovet særlig meget.
Jeg møder op på showlocationen med kollektionen og sørger for, at makeup og hår forløber som det skal, og før man ved, det er det showstart, og man kan ikke gøre mere. Mit hjerte stopper og de otte min. showet varer føles som 50 sek.
Jeg siger farvel og tak for denne gang og har efterfølgende en underlig tomhed indeni blandet med glæde af forløsningen.
Tomheden bliver som ofte fyldt ud med mine jyske forældre, der har en tradition med at tage mig med på bodega for at spise god dansk mad. Efter maden kan sengen vente, så er det tid til FEST.