Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

Få masser af ny inspiration under Copenhagen Fashion Week

Både Gallery og CIFF inviterer til gratis foredrag i massevis under den kommende modeuge.
Både Gallery og CIFF inviterer til gratis foredrag i massevis under den kommende modeuge.

Både Gallery og CIFF giver denne sæson mulighed for, at gæsterne tager lidt klogere fra messen, end de var, da de kom.

På Gallery inviteres der onsdag d. 6. august kl. 15 til foredrag, hvor Miinto og Pej Gruppen sætter fokus på, hvordan man integrerer den fysiske butik med sin onlinetilstedeværelse.

På CIFF arrangerer FashionForum i samarbejde med messen fire talks under titlen FashionForum Goes Live, hvor messegæster og andre interesserede (du behøver ikke adgangskort til messen for at høre foredragene) kan blive klogere på følgende fire emner: Branding, CSR, Trends og International Retail.

Her bidrager eksperter og meningsdannere fra blandt andet virksomheder som IC Companys, Modström, Munthe og Soulland foruden Vero Moda, Briq Group og Femmes Regionales til debatten, der blandt andet kommer rundt om, hvordan du arbejder med trends på en måde, så det giver mening for din virksomhed, eller om den eneste vej til kundernes hjerter virkelig går via modeserierne i de danske dameblade.

Men du kan også blive klogere på, hvordan store danske virksomheder sikrer sig, at deres arbejde med bæredygtighed bliver kommunikeret korrekt – eller høre præcis hvilke faldgruber, du let kan undgå, når du forhandler dine kollektioner henholdsvis en gros eller via egen retail.

FashionForum Goes Live at CIFF

Søndag d. 3. august kl. 13

BRANDING – Mød bl.a. Munthe og Noise PR. Sted: Centerauditorium, CIFF.

Mandag d. 4. august kl. 13

CSR – Mød bl.a. IC Companys og Modtström. Sted: Centerauditorium, CIFF.

Tirsdag d. 5. august kl. 13

TRENDS – Mød bl.a. Vero Moda og Quote A Gentleman. Sted: Centerauditorium, CIFF.

Onsdag d. 6. august kl. 13

INTERNATIONAL RETAIL – Mød bl.a. Soulland og Briq Group. Sted: Centerauditorium, CIFF.

CROSS-CHANNEL – Forbrugerne er foran

Onsdag d. 6. august kl. 15

CROSS-CHANNEL – Foredrag på Gallery. Mød Pej Gruppen og Miinto. Sted: Det Kongelige Musikonservatorium ved siden af Forum.

Alle arrangementerne er gratis.