Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Eileen Ford er gået bort

Eileen Ford, stifter og leder af modelagenturet Ford Models, er død 92 år gammel.
Eileen Ford, stifter og leder af modelagenturet Ford Models, er død 92 år gammel.

“Jeg har ikke noget talent, jeg er fx den værste sanger, du nogensinde har hørt ... det eneste jeg kan, er at spotte en god model,” lød det for tre år siden fra Eileen Ford i et interview til Berlingske. Og det må man sige, at hun til gengæld også var ekstremt dygtigt til. Den sætning skal desværre nu skrives i datid, for Eileen Ford gik bort i sidste uge i en alder af 92 år.

Mode- og skønhedsbranchen mister et gangske særligt talent

Eileen Ford havde et skarpt øje for at spotte uopdagede modeller og dyrke dem hele vejen til tops. For det handlede ikke kun om udseende for modelmoderen, men i lige så høj grad om karisma og succesfulde personligheder.

De danske skønheder gik ej heller modelagentens næse forbi. I 1981 besøgte hun Danmark, hvor mødet med den blot 15-årige Renée Toft Simonsen førte til et langt samarbejde. Året efter vandt Renée Toft Simonsen nemlig Supermodel of the World-konkurrencen og poserede sig til en kontrakt med Ford Models.

Siden 1995 har Eileen og Gerard Fords datter Katie Ford, som er et af parrets fire børn, sat som adm. direktør i modelagenturet, der i 2007 blev købt af en investeringsbank.

Kilde: politiken.dk og Jyllandsposten.dk