Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland

Sådan! Fem nemme tips til mere bæredygtige kollektioner

COPENHAGEN FASHION SUMMIT 2014. Skuespiller og CSR-ambassadør Connie Nielsen har under titlen Restart Fashion formuleret fem lette skridt på vejen til en meget mere bæredygtig modeindustri.
COPENHAGEN FASHION SUMMIT 2014. Skuespiller og CSR-ambassadør Connie Nielsen har under titlen Restart Fashion formuleret fem lette skridt på vejen til en meget mere bæredygtig modeindustri.

“Det kan være svært for små og mindrestore virksomheder at finde en måde at være bæredygtige,” siger Connie Nielsen, der foruden at være internationalt kendt skuespiller også har et hjerte, der banker for bæredygtighed.

Med sin virksomhed Human Needs Project arbejder hun for bedre vilkår i de hårdest ramte dele af verden, opbygning af slumområder samt bæredygtige løsninger, der kan skåne kloden.

Det er i denne forbindelse, Connie Nielsen i samarbejde med online designerplatformen Not Just A Label og Danish Fashion Institutes bæredygtige projekt NICE –  Nordic Initiative, Clean and Ethical har udarbejdet en række håndgribelige tips, som alle har til formål at gøre den bæredygtige proces så nem som mulig for mindre virksomheder.

Fra scenen ved Copenhagen Fashion Summit præsenterer Connie Nielsen de fem gode råd til at blive mere bæredygtig:

1. Reclaim Design Power – Tag magten tilbage!
“Handling taler stærkere end ord,” siger Connie Nielsen og forsætter:

“designerne får os til at drømme, og de bliver nødt til at overbevise ledelsen i designvirksomhederne om, at det godt kan betale sig at være bæredygtig. Man skal se på bæredygtighed som en positiv mulighed der kan skabe økonomiske fordele for virksomheder.”

2. Know Your Supply Chain – kend din kæde!
Her understreger Connie Nielsen især vigtigheden af at stille simple kritiske spørgsmål til producenterne og lære at forstå leverandørkæden. Det er svært at ændre det, man ikke forstår.

3. Choose One Focus – Vælg dit fokus!
“Vælg ét fokuspunkt du kan ændre. Hold dit fokus,” siger Connie Nielsen og understreger, at det kan ændre enormt meget. Og så gør det dertil vejen mod en mere bæredygtig virksomhed noget mere overskuelig, føjer hun til.

4. Create More, Use Less – Skab mere, brug mindre!
“Materialer er ekstremt vigtige, og valget af de rigtige materialer kan gøre en stor forskel for hvor stort aftrykket af det endelige produkt bliver,” siger CSR-ambassadøren og understreger, at det er muligt at lære sig at bruge mindre stof og stadig producere mere.

5. Engage Your Customer – Forbrugeren skal danse med!
“Meningsfulde relationer betaler sig. Fortæl forbrugeren overbevisende historier om din virksomhed. Involver jeres kunder. Fortæl dem hvad i har gjort og hvad de kan gøre for at være bæredygtige,” slutter Connie Nielsen.

Se mere på Restartfashion.com