Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Rosemunde hiver det norske eksportsalg in-house

Rosemunde har tidligere arbejdet med agenter i Norge men satser nu hårdere på eksporten med ansættelsen af en egen sælger.
Rosemunde har tidligere arbejdet med agenter i Norge men satser nu hårdere på eksporten med ansættelsen af en egen sælger.

Det danske tøjfirma Rosemunde har pr. 1. april ansat Julie Bennedsen til at varetage eksportsalget til Norge. Julie Bennedsen har haft en lang karriere inden for salg, både med egen virksomhed og senest hos modevirksomheden Nü by Staff.

Rosemunde har tidligere arbejdet med et agent-setup i Norge men satser nu hårdere på eksporten med ansættelsen af egen sælger.

I en pressemeddelelse siger koncerndirektør Torben Olsen fra Rosemunde:

”Vi tager vores eksportmarkeder meget seriøst og vil gerne være tæt på vores kunder. Den internationale efterspørgsel efter vores produkter har været skarpt stigende siden vi startede i 2004, og i Norge er der stadig et kæmpe uforløst potentiale med mange muligheder forude, så vi ser dette setup som en spændende mulighed for at komme endnu tættere på vores kunder.”