Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Udland

Max Mara lancerer ny bæredygtig linje

Tøjet er lavet af genbrugspolyester fra brugte plastikflasker.
Tøjet er lavet af genbrugspolyester fra brugte plastikflasker.

Det italienske modehus Max Mara lancerer i denne måned en ny linje til undermærket Weekend Max Mara. Den nye tøjlinje er skabt udelukkende af polyester fra brugte plastikflasker. Det skriver Womens Wear Daily.

Minikollektionen tæller fire styles, som vil blive solgt fra 1.500 butikker på verdensplan.

”Vi er meget tilfredse med dette projekt, som er både innovativt, ansvarligt, fashionabelt og proudly Italian,” siger Max Mara Groups fashion director Laura Lusuardi til WWD.

Tøjet er skabt i samarbejde med den italienske producent Saluzzo Yarns, der har specialiseret sig i at fremstille polyester fra genbrugte plastikflasker. Virksomheden har etableret eget underselskab, der står for flaskeindsamling i Norditalien samt en fabrik, hvor plastikken bliver konverteret til polyester gennem en mekanisk proces.

På denne video, som dog ikke er relateret til Max Maras og Saluzzo Yarns specifikke kollektion, kan du se, hvordan genbrugsprocessen fra plastikflaske til polyester foregår.

Kilde: WWD