Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge, Udland

Lady Gaga i Designers’ Nest-kjole

Den islandske designstuderende Rakel Sölvadóttirs kreation fra Designers’ Nest er blevet håndplukket af Lady Gaga.
Den islandske designstuderende Rakel Sölvadóttirs kreation fra Designers’ Nest er blevet håndplukket af Lady Gaga.

Da popmusikeren og stilikonet Lady Gaga fredag i sidste uge forlod sin lejlighed i New York City for at promovere sin nye skive var det iført den kjole, som designstuderende Rakel Sölvadóttir præsenterede på catwalken ved Designers’ Nest-konkurrencen under sommerens modeuge.

LÆS OGSÅ: ”Designers’ Nest-vinder: Nu skal jeg bare finde et job”

Til sin deltagelse i talentkonkurrencen Designers’ Nest havde designeren skabt tre silhuetbaserede looks, der med Sölvadóttirs egne ord ”reflekterer interaktionen i mellem magt og elegance.”

Ifølge en pressemeddelelse fra modemessen Vision (som afholder Designers’ Nest) fik Lady Gaga præsenteret samtlige af Sölvadóttirs looks og ”Loved, loved, LOVED what she saw,” som det lød i en email fra stylistens kontor.

Den internationale eksponering af en Designers’ Nest-kjole vækker selvfølgelig glæde hos Vision.

”Designers’ Nest er et udspring af en idé om at give designtalenter større internationale muligheder. Vi er stolte af at have lykkedes! Dette er en stor byggesten i det arbejde Vision gør til gavn for de nordiske talenter,” siger pressechefen for Vision, Trine Fruergaard i en pressemeddelelse.

Se flere af Rakel Sölvadóttirs skarptskårne designs her.