NICE om Bangladesh: ”Initiativerne virker ikke endnu”

Det er et halvt år siden fabrikskomplekset Rana Plaza styrtede sammen og kostede over 1.100 mennesker livet. FashionForum forsøger i en række artikler at samle op på de mange initiativer, der er sat i gang.

Her giver Jonas Eder-Hansen, som er udviklingsdirektør i NICE (Nordic Initiative Clean and Ethical), sit syn på arbejdet med at skabe en sikrere tøjproduktion i Bangladesh.

Både den danske og den internationale tøjbranche samt hele det politiske system fra den danske regering til EU og Bangladeshs regering har sat kræfter ind på at forbedre forholdene på Bangladeshs tøjfabrikker i kølvandet på Rana Plaza-ulykken. Virker de mange initiativer? 

”Ikke endnu. Der har været meget forhandling og dialog, men som med alle andre internationale aftaler tager det ekstremt lang tid at få alle med ombord, når der skal tages hensyn på tværs af alle de mange forskellige interesser.

LÆS OGSÅ: ”Et halvt år efter Rana Plaza-ulykken – sådan står det til”

Alene spørgsmålet om kompensation til de berørte familier har skabt store diskussioner om ansvarsfordeling, men bare det at opgøre, hvem der egentlig var til stede i fabrikken, har vist sig at være ekstremt svært på grund af et lavt niveau af organisering og mangel på noget så, i en vestlig forstand, banalt som lister over ansatte. Det gør det jo svært at komme nogle steder overhovedet. Det er en længere proces, før vi kan se rigtige resultater.”

Hvordan har den danske partnerskabsaftale og den internationale Accord i din optik fungeret indtil videre? 

”Både og. Overordnet er det nogle positive visioner og budskaber, der lægges for dagen i aftalerne, men bredden i aftalerne kan også være en ulempe, når de konkrete succeskriterier udebliver, og det derfor bliver svært at følge op på og afgøre effekten. At der er så mange europæiske og danske virksomheder, som har signet op til aftalerne er positivt, men at en tredjedel af virksomhederne så udebliver til det seneste møde i Geneve (møde om etableringen af en kompensationsmodel for de efterladte arrangeret af International Labour Organization, red.), er et uheldigt signal.

LÆS OGSÅ: ”Bestseller om Bangladesh: ”Vi savner kommunikation om status på Accorden””

Herhjemme har Dansk Initiativ for Etisk Handel gjort et flot stykke arbejde ift. samle kræfterne på tværs af virksomheder, erhvervsorganisationer, myndigheder, NGO’er og fagforeninger. Foreløbig er der afholdt en række møder og en evaluering af indsatsen er sat til årsdagen for ulykken, som falder sammen med Copenhagen Fashion Summit, verdens største topmøde om bæredygtig mode (den 24. april 2014, red.).”

Hvad har NICEs rolle været i hele arbejdet med at forbedre situationen i Bangladesh?

”NICE (Nordic Initiative Clean and Ethical) er først og fremmest et nordisk vidensdelingsnetværk for små og mellemstore virksomheder. Det er primært de store virksomheder, som får produceret i Bangladesh på grund af de høje minimumkrav, så vores opgave har primært ligget i oplysning omkring ulykken og dens overordnede konsekvenser for branchen. 

LÆS OGSÅ: ”Mascot betaler erstatning til efterladte i Bangladesh”

Danish Fashion Institute og NICE har taget initiativ til et projekt med fokus på bæredygtige producenter fra bl.a. Bangladesh. Hovedformålet er at optimere danske modevirksomheders incitament for bæredygtig produktion ved at åbne op for lettere identificering af bæredygtige producenter fra Bangladesh, Pakistan og Vietnam. Projektet skal matche mindre danske brands med bæredygtige producenter, så de bruger mindre tid på at finde de leverandører, som passer til danske standarder, både når det gælder mængde, pris, kvalitet og bæredygtighed. Projektet har søgt finansiering fra Danida og afventer svar.”

Hvilken lære har branchen kunnet drage af ulykken? 

”Fabriksulykken i Bangladesh er et af mange frygtelige eksempler på modebranchens skyggeside. Den bekræfter, hvor vigtigt det er, at vi fortsætter med at kæmpe for en mere ansvarlig modebranche. Men det har samtidig også været et wake-up call at se forbrugernes og mediernes store interesse. Der er helt klart blevet skabt et øget behov for åbenhed og transparens i branchen, og forbrugerne kræver svar på spørgsmålet om, hvad de skal gøre for at vide sig sikre på, at det tøj, de køber, er produceret under ordentlige forhold.”

Hvilken retning bør det videre arbejde tage, hvis det står til NICE?

”Danmark og resten af Norden har en unik chance for at tage lederskab på denne dagsorden, fordi vores virksomheder generelt har en solid tradition for at tage de høje danske sociale standarder og miljøansvar med sig ud i verden. Problemet opstår, når gennemsigtigheden mudres til af de mange led i produktionsprocessen, korruption og andre forretnings- og kulturforskelle. Vi bør derfor arbejde endnu hårdere for at skabe et internationalt tiltag, som er med til at sætte en standard for arbejdet – ikke bare når det gælder bygningssikkerhed, men alt fra bomuldsproduktion til tøjets holdbarhed. Vi skal passe på, at der ikke tages for mange enkeltstående initiativer, som bare er med til at forvirre både branchen og forbrugerne.

Og med fare for at lyde ufølsom, så mener jeg også, at vi skal passe på med at fokusere for ensidigt på Bangladesh, med den risiko, at vi glemmer en lang række andre produktionslande, der også har store problemer. Det er et aspekt, der kun bliver forstærket af, at store dele af den danske modebranche rent faktisk får produceret deres produkter i andre lande end Bangladesh.”