Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Børsen henter ny moderedaktør hos PR-bureau

Børsens nye moderedaktør er et kendt ansigt i dansk modesammenhæng med baggrund i såvel magasin- som PR-branchen.
Børsens nye moderedaktør er et kendt ansigt i dansk modesammenhæng med baggrund i såvel magasin- som PR-branchen.

Børsen har pr. 1. oktober ansat Rikke Agnete Dam som moderedaktør. Stillingen blev ledig allerede ved årsskiftet, da daværende moderedaktør Maria Kentorp ønskede at hellige sig jobbet som livsstilsjournalist på fuld tid.

“Børsen vil med ansættelsen af Rikke Agnete Dam sikre en seriøs dækning af modestoffet og satse på flere tendens- og baggrundsartikler fra modeverdenen, reportager, designerportrætter og ikke mindst dækning af den danske modeuge til særligt fredagsudgaven af avisen, Børsen Weekend, samt online,” lyder det i en pressemeddelelse fra Børsen.

Rikke Agnete Dam, der tidligere har været chefredaktør på modemagasinet Costume, kommer senest fra en stilling som Nordic Account Director for mode og skønhed hos PR- og kommunikationsbureauet House of Communication.