Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge, Udland

Asos-indkøber ser dansk potentiale i Australien

Herretøjsindkøber hos onlinegiganten Asos fremhæver Soulland og Wood Wood som interessante mærker - også for andre end de danske og britiske Asos-kunder, vel at mærke.
Herretøjsindkøber hos onlinegiganten Asos fremhæver Soulland og Wood Wood som interessante mærker - også for andre end de danske og britiske Asos-kunder, vel at mærke.

FashionForum har taget en kort snak med James Emmerson, menswear-indkøber hos Asos.com. Asos var nemlig i København under modeugen på udkig efter nye mærker.

Er du på udkig efter noget specielt ved Copenhagen Fashion Week?

Vi er altid på jagt efter nye trends, der er på vej frem – både ved modeshows og når vi ser folk på gaden.

Er der nogle danske brands, som er særligt interessante for Asos? 

Soulland og Wood Wood. Begge mærker er meget karakteristisk danske, men har også den samme designæstetik, som vækker genklang hos Asos-kunderne.

De danske mærker, I allerede sælger på Asos – er der nogle markeder, de klarer sig særligt godt? 

Wood Wood sælger mest i Storbritannien og i Danmark. Med derudover går det også godt for mærket i Australien. Vi har indtryk af, at Australien vokser massivt – og det er især dansk design, de godt kan lide.

Er der noget, du finder særligt dansk, når vi snakker mode? 

Vi har lagt mærke til, at der er mange baseball-t-shirts over det hele. Det er en massiv trend lige for tiden og i øvrigt en smart måde at blande sportstøj og streetwear.

Hvilke messer har du besøgt?

Gallery er den mest relevante messe for Asos, idet det er her man finder det største mix af premium-mærker og streetwear.

Hvad synes du om Copenhagen Fashion Week?

Der har været virkelig meget mode-buzz i centrum af København. Og menneskene var tydeligvis begejstrede for, hvad de så.