Facebook Abonnér
00:46
|
22.05.2013

Alexander Wang sagsøges for 50 mio. dollar

Stjernedesigneren beskyldes for grov udnyttelse af arbejdskraft ved produktionsfacilitet i New York

| Ikke kategoriseret | af Redaktionen

Den amerikanske designer Alexander Wang er blevet sagsøgt for 50 mio. dollars, i et søgsmål der beskylder designeren for at udnytte arbejdskraften i hans såkaldte sweatshop i Chinatown, New York. Det skriver New York Post.

Søgsmålet kommer fra 30 ansatte, der hævder, at designeren og hans bror Dennis har brudt flere love, ved at skabe hårde arbejdsforhold på Alexander Wangs ejendom og produktionsfacilitet på 386 Broadway i New York. Stedet beskrives i søgsmålet som ”kvælende” og ”vinduesløst”.

Sagsøger siger, at de blev tvunget til at arbejde 16-timers dage uden ekstra betaling, hvilket resulterede i skader og sygdom.
En af arbejderne, Wenyu Lu på 56, hævder at han blev fyret d. 16. februar efter at protestere mod arbejdsforholdene og kræve en kompensation. Wenyu Lus advokat siger, at hans klient kollapsede på arbejdspladsen efter en arbejdsdag på 25 timer – uden pauser.

Det fremgår også, at han ville blive fyret, hvis han ikke udførte ordre.

Alexander Wang planlægger at åbne 15 nye butikker inden årets udgang og betragtes af mange som det helt store nye designernavn i USA.

Til Women’s Wear Daily har repræsentanter for Alexander Wang udtalt, at:

”Virksomheden tager sin forpligtigelse til at følge loven meget seriøst, inklusiv relevante løn- og tidsreguleringer, overtidsbetaling til berettigede ansatte og at have et sikkert arbejdsmiljø for alle vores ansatte. Vi vil på det kraftigste forsvare enhver beskyldning om det modsatte.”

Kilde: New York Post
Billede: Alexander Wang

Mest populære lige nu /

Nye jobs /

only, lille

ONLY (China)

Senior Denim Fashion Designer

Udlandet

only, lille

ONLY (China)

Senior Fashion Designer

Udlandet

Moss Copenhagen logo

Moss Copenhagen

Sælger (Jylland)

Østjylland

Companys Original logo

IC Companys

Floor Manager

Københavnsområdet

Peak

Peak Performance

Salgselev

Københavnsområdet

Peak

Peak Performance

Slgsassistent

Københavnsområdet

Indryk jobannonce